Husmannsvisa er en skillingsvise som ingen helt vet opphavet på. Med enkelte variasjoner i vers og melodi er den kjent i hele Oppland. Det er flere teorier om hvem som har diktet den. I Land heter det at den skal være diktet av Ole Grieg, som var husmann under Nes i Fluberg. I Stange på Hedmarken ble det sagt at en lærer Fedje skal ha skrevet den.

Husmandsvisen

Mel.: Jeg vandred ved Søen en stille Aftenstund

En Husmand udi Norge han har det ei saa godt
For pladsen skal han slide om det gaar noksaa smaat,
Ja 8 skilling dagen om vaaren han da faar,
6 naar det er vinter, det kan du tro forslaar.

Men naar det bliver slaatten, da har han op til 12,
Da faar han fuld erstatning for lave vintersold,
Da kan du tro en husmand sin plas betaler fort;
Da kan han kaste sorger og al bekymring bort.

Men bliver husmand nødig, til verten han da gaar,
Da faar han dyrt betale de smuler han da faar,
Ja hver en pris paa gammelt, det er jo godt og vel,
Men husmands løn den samme, ja Pokker ta sligt Stel.

Aarvaagen maa han være og taale rim og frost;
Og aldrig skal han klage paa nogen simpel kost;
Thi sugel for han sjelden, som kjød og flesk og smør,
Men sild og grød og velling en bedre virkning gjør.

Det hender undertiden, at husmand kaffe faar,
Men den er kogt paa gruden, som att paa kjelen staar,
«Jeg tror man neppe skjønner, at kaffen min er veik,
Den er jo kogt paa kjelen, og jammen er den heit.»

Ja, husmand skal indsættes, kun bare aar for aar,
Ja bare for en prøve, aa se hvordan det gaar,
«Hvis han sig da forbryder, da vil jeg passe paa,
En ny Husmand indsætte, og du skal herfra gaa.»

En bonde som har mange husmænd paa sin gaard,
Faar arbeidet udført paa ganske ringe Kaar;
Til verten skal han løbe, saa tidt som bud han faar,
Og vis han vaager trøite, for Reslemang han faar.

Ja nok af slige Bønder udi vort Klippeland,
Som elsker godt det fag, at plage Arbeidsmand;
Men om de sig betænkte, de gjorde det ei saa,
At tenere og husmænd som slaver nu maa gaa.

To dage i hver uge skal høre husmand til,
Men bliver han hjemme længre, da bliver Bonden vild,
«Det bliver vel det Bedste, jeg Lensmand tar med mej
Og gaa til husmands-slusken og danser huskomhej.»

Naar denne er udkastet, saa hytten den staar tom,
Saa er det vel en anden som sættes i hans rum,
Han faar de samme regler, som den der var der før,
Og vis han derpaa kjegler, saa faar han samme kjør.

Til slutning maa jeg sige, Det er jo ei saa gaat
Faar den som gaar og treller, det er jo meget smaat,
En husmands løn er liden, det maa I skjønne paa.
En husmands kost er simpel, det kan I godt forstaa.

Dertil saa vil jeg lægge en linje eller to;
Vor husmands kost i norge er ingen mand for go’,
Faar bonden skal han trælle saa længe han formaar,
Og saa paa omgangslægden, det blir hans sidste kaar.

Det er saa haardt at skue den simple arbeidsmand,
Hvor ynkelig han træller for den bedre stand;
Saa længe han har krefter, saa gaar det noksaa bra,
Men naar han mister helsen, vil ingen hannem ha.

De rige udi jestebud tidt reiser til hinan
Da burde de betenke den simpel arbeidsmand.
De burde gøre bytte med hannem blodt et aar
Saa tror jeg de mod slutten, de bedre det forstaar

Ja visen har jeg digtet men navnet er ei sat
og hele husmandsstillingen har jeg på hjerte lagt
Men her til vil jeg sige at visen taler sant
Thi megtige og rige gjøre arbeidsmand til fant